Komikken forklæder middelklassens desperation: Swinger

(instr. Mikkel Munch-Fals, 2016) 

Turbo resume: Swingerpar. Manden er træt af tilværelsen. Mand møder ung pige i swingerklub og forelsker sig enten i hende eller i tanken om at være ung igen.

Det er meget nemt at vifte afværgende med hænderne og skyde på at "Swinger" er præcis den jævne og lettere uinteressante danske komedie, som dens trailer lægger op til. Jeg vil våge den påstand at filmen kan mere end det. 


Det er ikke at filmen bryder ny grund som sådan. Jeg synes blot at Mikkel Munch-Fals har formået at tilføje filmen en smule mere menneskelig gnist, end man kunne have frygtet. Der er skruet op for det tragiske, når Martin Buch i hovedrollen, bevæger sig igennem en livskrise foran øjnene på os. Han er så absolut den person vi får lov at bruge mest tid sammen med i filmen og Buch viser meget fint figuren med glimt af humor og varme, som giver en fornemmelse af hvem han engang var og hvad det er han længes tilbage efter. Munch-Fals er udover instruktør også hovedforfatter på filmen og det er netop dialogerne i filmen der er med til at løfte den over gennemsnittet. Samtalerne er reelt morsomme - omend triste og barske - og tilbyder overvejelser om kærlighed og parforhold, men også tilværelsen som sådan. Det er på sin vis meget banalt fordi det handler om lykke og manglen på samme, men måden tankerne bringes i spil og ordene der benyttes er ikke så lidt skarpe.


"Jeg kan lide "Swinger" fordi den er sjov, samtidig med at den gør ondt."


Og så er der tale om et godt cast. Buch løfter sig over "Rytteriet" og får lov at skinne, det også i højere grad end sin kollega fra selvsamme satireprogram: Rasmus Botoft, som i højere grad må se sig henvist til at levere en stereotyp. Dog får vi også hos ham glimt under facaden og det er fælles for de fleste af filmens figurer. Vi får for langt de flestes vedkommende lov til at se dem udtrykke reel smerte. Det er ikke selvsagt i dansk film, som kan have svært ved ikke enten at gå i socialrealismens eller folkekomediens retning. Her rammes i en eller anden grad et miks af de to - og det skal filmen have ros for. Mille Dinesen gentager på nogle måder tidligere roller, med en personlighed, der er fyldt med rappe comebacks, men tydeligt også er mere nedtrådt end roller som Rita fra tv-serien af samme navn. Derudover har jeg lyst til at nævne Therese Damsgaard Manley, fordi hun har potentiale til at blive overset en smule i gennemgående interessant og meget forskelligartet cast. Hendes rolle er ikke rig på ord, men udtryksfuld på anden vis og hun brillerer virkelig filmen igennem og særligt nær slutningen, hvor hun har nogle effektive øjeblikke.



"Swinger" er en usexet film om sex. Det er den fordi den mest handler om kærlighed og om hvad livet med et andet menneske er: En spændetrøje eller en redningsvest? Skal livet rystes ved store forandringer eller ved små kærlige favntag dag til dag? Jeg kan lide "Swinger" fordi den er sjov, samtidig med at den gør ondt. Fordi den er smuk mens den er sørgmodig og er en romance samtidig med at være en film om brud og slutninger.

4/6

Ingen kommentarer:

Send en kommentar