Post Mortem: Alfred Hitchcock

Post Mortem er en række artikler der beskæftiger sig med de sidste værker i en kunstners karriere: Den sidste film, det sidste album eller den sidste bog. Hvad siger denne svanesang om karrieren som sådan - og hvad efterlades vi med? 


Alfred Hitchcock er en legende. De film han efterlod sig, viser ikke bare en produktiv, men også en alsidig instruktør. Mesteren af suspense blev tildelt denne titel af en årsag og hans film svælger ofte i stemningsopbygning, der bærer seeren lige til bristepunktet. Fra en panisk hviskende James Stewart i "Rear Window" til de to arrogante gerningsmænd i "Rope", har han altid været mand for filmmediets ekstraordinære evne til at angribe tilskuerens sanseapparat og ikke skræmme os, før vi har været på en grundig rejse gennem en hel række bekymringer på hovedpersonens vegne.

  
Det mest påfaldende ved Hitchcocks sidste film, er at den ikke er mere mindeværdig end hvad der er tilfældet. Jeg husker dårligt dens egentlige indhold. Det er ikke nogen frygtelig eller elendig film, den er bare ikke af samme kaliber som mesterens tidligere film. Nogle vil måske mene at det er tilfældet for hele den senere del af instruktørens karriere, men "Frenzy" fra 1972 var anderledes stærk. Visuelt har den nogle slående øjeblikke, den velkendte suspense er til stede og så er det en af de mest skræmmende film han har lavet.


Jeg indledte med at konstatere at Hitchcock var alsidig. Instruktøren var godt klar over, at der var nogle forventninger til de film han gav sig i kast med: "I am a typed director. If I made Cinderella, the audience would immediately be looking for a body in the coach."  Men indenfor sin ramme, gav Hitchcock bud på reelt gys, krimi og ikke mindst humor i stort omfang. Oftest som en medspiller men til tider var humoren også det helt bærende, som i "The Trouble with Harry" (1955). Hitchcock efterlod et teknisk forbillede, som er blevet fulgt af talløse filmskabere efter ham, men også en respekt for publikum og en hengivenhed til sine historier, som ikke altid er tydelig i den nutidige mainstream.

"The only way to get rid of my fears is to make films about them."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar