Beware of Bad Movies #7: Far til fire på japansk

"Beware of Bad Movies" anser jeg som værende en slags service til bloggens læsere, og en mulighed for at advare om film der er så ringe, at de ikke engang er værd at se for deres elendige kvalitets skyld. Film som "Jaws 3-D", "The Room" og The Asylums "Mega Piranha" er film der er værd at se fordi de er så dårlige at de bliver gode. Den slags film vil ikke blive nævnt her. De film der her nævnes, er meget ringe, meget kedelige og på alle måder flade oplevelser. 



Den fjerde film i rækken af “Far til fire” genindspilninger omhandler familien Fars nye naboer, som tilfældigvis stammer Japan. Det fører til en række skøre situationer, der involverer bambuspinde, samuraisværd og flæskesteg. Med andre ord er der lagt op til et kulturelt sammenstød af første grad, og uanset familiens gode hensigter om at få de nyindflyttede til at føle sig hjemme, ender det naturligvis alligevel med at gå galt på så fjollet vis som muligt.

“Far til fire - på japansk” er af den opfattelse, at ting bliver sjove blot af at blive gentaget mange gange. De mange gange Onkel Anders fremtvinger ordet: “Ulovligheder”, kunne man fra skabernes side ligeså godt have tilføjet et laugh track, da man tilsyneladende finder dette så morsomt, at man partout skal benytte det gang på gang. De oprindelige film om “Far til fire” blev skabt i løbet af halvtredserne og starten af tresserne, hvilket præger både sproget, temaerne og sågar karaktererne en stor del. Med disse genindspilninger forsøger man at bringe idéen om en lille familie med den kække dreng Per (oprindeligt spillet af Ole Neumann) i centrum frem til i dag. Da idéen som sådan er ret løs, er det ikke noget dårligt koncept, men hvad der er sært er elementerne, man har valgt at bibeholde. Samtidig med at alle karaktererne, hvis man ser bort fra Onkel Anders, er blevet opdateret såvel i personligheder som i interesser, har man tilsyneladende bibeholdt den naivitet, der stråler ud af originalerne. Problemet er bare, at de oprindelige i høj grad fremstår, som de gør, på grund af tidens tand og nogle kraftigt ændrede normer, når det kommer til eksempelvis sprog, påklædning og deslige. I denne nye version af “Far til fire” er naiviteten og det melodrama, der til tider opstår, allerede så karikeret, at det til tider bliver akavet og komisk på en utilsigtet måde, der vil få nogle af de voksne dele af publikummet til at krumme tæer. Både måden, karaktererne kommunikerer, og den simplistiske måde, de agerer på, er med til at gøre filmen til en lettere bizar oplevelse.


Filmens klimaks er mildt sagt er noget af det mest fjollede, jeg længe har set - og det ikke på den gode måde. Ikke alene er det en ærgerlig måde at slutte en ellers nogenlunde udført børnefilm på. Det er også at nedvurdere børnene og smide hele filmens pointe væk. Ninjatricks er måske nok sjove at se på, men videre understøttende for en film, der indtil sin slutning har forsøgt at levere en relevant pointe om, hvordan man løser sine problemer og i øvrigt opfører sig overfor andre, er det ikke. Det er tværtimod fordummende og frustrerende at overvære. "Far til fire - på japansk" lider af den samme sygdom som flere nyere "familiefilm", når den ikke sørger for at levere noget brugbart til sin egentlige målgruppe: Børnene.

På den anden side: Hvad havde jeg forventet? En film der tager sin målgruppe alvorligt og prøver at være underholdende uden at være nedladende og måske endda være eventyrlig, have en brugbar morale eller på anden måde gøre sig mindeværdig måske? Njaaa. Det er ikke det der tjener penge.

Consider yourself warned.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar