Just som man gik og troede, at politik var et mindre tabu i komediegenren, dukker “Casino Jack” op og slår eftertrykkeligt fast, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Der har været andre økonomisk drevne komedier de seneste år men det er ikke just mange, og så meget desto større en overraskelse er det, at en film som denne kan fungere. Her er humoren milevidt fra den platte standard, der synes at være lagt af visse nyere titler. “Casino Jack” løfter sig over pruttejokes og mænd i dametøj for at levere en kantet og til tider bidsk fortælling om en mand, der er multifacetteret men også en karakter, som ofte ville fungere som skurk. Hvad der gør filmen mere væsentlig end mange andre film, der baseres på virkelige hændelser, blot for at undskylde en middelmådig historie, er, at den konfronterer det politiske systems hykleri og den konstante søgen efter syndebukke i en sammenhæng, der er fyldt med skyldige. Det gør ikke filmen mindre brilliant, at den derudover formår at gøre det i en tone, der er let tilgængelig og formentlig vil kunne henvende sig til mange; Også de der ikke nødvendigvis er interesserede i politik endsige økonomi, som det nok er de færreste, der finder synderligt fascinerende i sig selv.
Nøglen til filmens effektivitet findes i høj grad i Kevin Spaceys præstation. Manden har en spillemæssig kraft, der er imponerende og tilfører denne filmen en stor del af den vitalitet den besidder. Endvidere er det interessant, at en karakter, som i høj grad er en antihelt uden synderligt mange gode persontræk, gøres enormt menneskelig. Selvom han ofte er koldhjertet og gør nogle forfærdelige ting, er der også en idealist gemt i Abramoff, som i bund og grund blot lader sig rive med og unægteligt er en virkelig dygtig manipulator. I princippet er hans største fejl, at han er for god og engageret, fordi han hiver sin egen situation ud i ekstremer for at vinde de enkelte sager men også for at kunne gøre nogle ting, som vitterligt er velmenente. Jeg blev fuldstændig revet med af karakteren til trods for at både hans politiske og almenmenneskelige livssyn ofte er komplet forkasteligt. Der er gode præstationer i de øvrige roller, og særligt er Barry Pepper atter engang stærkt engagerende og virker til at more sig godt med rollen.
"I essensen har vi set film, der minder om “Casino Jack” før. Det er fortællingen om, at mere vil have mere, og at det før eller senere går i kludder. Når det imidlertid sættes op mod et meget relevant politisk bagtæppe, bliver det hele pludselig utrolig væsentligt."
George Hickenlooper, som har instrueret denne film, døde desværre umiddelbart efter færdiggørelsen af “Casino Jack”. Det er en stor skam, men selvom den kritiske konsensus omkring denne film er en smule lunken, mener jeg, at filmen står som et fint eftermæle for instruktøren, der indledte sin karriere med dokumentaren “Hearts of Darkness: A Filmmakers Journey”, der omhandler de mange problemer, der var i forbindelse med skabelsen af Francis Ford Coppolas “Apocalypse Now”. Nærværende film har en masse styrkesider, og selvom jeg bestemt ikke har noget omfattende kendskab til den sag, filmen baserer sig på, er min oplevelse, at filmen på en underholdende måde skaber sin egen fortælling og også leverer flere relevante pointer undervejs, hvilket er herligt at opleve i en filmtid, hvor kant i den grad kan savnes.
I essensen har vi set film, der minder om “Casino Jack” før. Det er fortællingen om, at mere vil have mere, og at det før eller senere går i kludder. Når det imidlertid sættes op mod et meget relevant politisk bagtæppe, bliver det hele pludselig utrolig væsentligt. Den satire, filmen præsenterer os for, går ganske dybt, og hvad der gør filmen endnu stærkere er, at det tidligere nævnte aspekt går hånd i hånd med et karakterportræt, som sjældent er set så skarpt i en mere eller mindre biografisk komediefilm.
5/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar