Kulturbloggeri: Den lille havfrue

Forestillingen er set i min egenskab af kulturblogger for Fredericia Teater, som har været så venlige at stille billetten til rådighed. Har man lyst til at læse mere om forestillingen kan man gå ind på Musicalens egen hjemmeside. Billederne herunder er taget af Søren Malmose. Tidligere teateranmeldelser kan læses under fanen "Kulturbloggeri".

Teatret skriver selv om musicalen: "Den lille havfrue" – The Musical er oprindelig produceret af Disney Theatrical Group og har sit udspring i Disney-tegnefilmen af samme navn fra 1989. Tegnefilmen bygger igen på det klassiske H.C. Andersen-eventyr om havfruen, der længes efter at blive en del af den jordiske verden og opgiver sin smukke stemme for at finde kærligheden på land. Ligesom med Disneys "Aladdin" – The Musical har Fredericia Teater fået til opgave at forløse manuskript, iscenesættelse, scenografi, kostumer og partitur, så musicalen bliver helt sin egen. Musikken er komponeret af den mangedobbelte Oscar- og Golden Globe-vinder Alan Menken, som har skabt det musikalske univers til en perlerække af Disneys kendte og elskede filmklassikere. Teksterne er skrevet af nu afdøde Howard Ashman suppleret af Glenn Slater, og forestillingens manuskript er skrevet af Doug Wright.

Da jeg anmeldte "Aladdin: The Musical" tilbage i 2012, var det med visse forbehold. Primært synes jeg der manglede en markant skurk, som ellers i den grad er til stede i Disneys oprindelige film. Det betød en skæv dynamik, der resulterede i et poleret udtryk, hvori fantasien udeblev. Med "Den lille havfrue" var det derfor særligt skurken jeg sad og lurede efter, hvordan blev tacklet. Lykkeligvis sparker Sara Gadborg, som havheksen Ursula, al tvivl om forestillingens villighed til at blive dyster af vejen. I samspil med sine to undersåtter Bundslam og Skidtslam, bibeholder Disneys fortælling denne gang det mørke, som dramaet har brug for - og børnene sagtens kan tåle. Patrick Terndrup og Jacob Andersen indtager rollerne som de to håndlangere på fremragende vis og sender mindelser tilbage til "Young Frankenstein" og den sleske Igor. Men dynamik handler netop om forskellige stemninger, der skaber en meningsfuld sammenhæng og udover uhygge og humor (som var hvad "Aladdin" var domineret af), indeholder denne fortælling også fine følsomme øjeblikke, som får lov til at være triste eller længselsfulde, uden at der skal følges op med en stor punchline. Uden at synke ned i ensidighed, indeholder musicalen så mange aspekter, at den lever op til filmen den baserer sig på, såvel som publikums efterhånden ganske høje forventninger til Fredericia Teaters musicalproduktioner. 

Bundslam og Skidtslam spillet af Patrick Terndrup og Jacob Andersen.

Som anmelder mener jeg det er en vigtig del af vores opgave at gå fordomsfrit til enhver forestilling. Det vil sige, så fordomsfrit, som det er muligt. I det foregående afsnit forklarede jeg nogle bekymringer jeg havde om musicalen, men selvom disse tanker naturligvis strejfede mig inden jeg satte mig i teatret, forsøgte jeg at rense disse overvejelser bort inden jeg skulle opleve dette nye værk. Skulle det have været for stor en udfordring, fjernede musicalens overture fuldstændig disse tanker og efterlod mig åben for den magi, som jeg synes Fredericia Teater rammer med denne musical. Lynhurtigt etableres universet, musikken og hovedfiguren. Det er ekstremt effektivt og ganske hurtigt bliver det tydeligt at der er taget nogle spændende kunstneriske valg. For hvordan skaber man illusionen af at være under vandet? Hvordan kommer havfruer og havmænd til at fremstå som om de svømmer rundt. Dels er det indlagt i skuespillernes bevægelser, men det mere interessante valg at skrive om, er at musicalens ensemble bliver benyttet til at levendegøre havet. Således bliver Ariel til tider båret rundt, for at give fornemmelsen af den elegance hun har i vandet. Det er en smuk løsning på en hel række problemer, der ellers kunne være opstået. 

Scenografien er helt afsindigt flot og ligesom i "Young Frankenstein" er der en god vekselvirkning mellem det digitale bagtæppe og rekvisitter/fysiske elementer på scenen.

Musicalen har en hel perfekt 1. akt, mens der bliver lidt problemer på den anden side af pausen, hvor nogle elementer ikke spiller for undertegnede. En lang jagt af krabben Sebastian bliver en smule for lang, selvom børnene sikkert nyder godt af den lille pause fra historien, og nogle af de nye sange er en smule bremsende for fremdriften. Heldigvis er disse problematikker samlet omkring opstarten efter pausen, hvor Kristine Ydes humoristiske opdagelse af sine nye ben gør op for mange af dem. I det hele taget er det svært for alvor at betragte elementer af Fredericia Teaters opsætning, som decideret ødelæggende, fordi selv de ting der ikke flyder så godt på historiefronten, alligevel er fremragende udført. Der synges godt hele vejen igennem og humoren, som naturligvis stadig er en væsentlig del af fortællingen, er morsom for både børn og voksne på langt de fleste fronter. Humoren er drevet af figurerne og det gør den rammende. Det er dog uforståeligt for mig, hvorfor man har valgt at gøre Ariels fisk Tumle småforelsket i hende. Det virker ret akavet og på sær vis, virker han, som figur en smule overflødig i denne udgave af historien. Tim Schou får alligevel skabt et rum for sig, med et nyt stort musiknummer, som han leverer på helt glimrende vis. 

  
Det er nok for længe siden jeg har set "Den lille havfrue" som film. I hvert fald havde jeg glemt at historien i langt højere grad handler om far og datter, end om blomstrende kærlighed mellem Ariel og Prins Erik, hvilket er et fantastisk dejligt afbræk fra den gennemsnitlige Disney-fortælling. Fredericia Teater har forløst denne opgave på fornem vis og selvom der er liiige ved at blive smurt rigelig tykt på slutningen, har man denne gang turde lade konfrontationen med hovedskurken være mægtig og mørk, hvilket jeg sætter stor pris på. I det hele taget er det en dynamisk oplevelse at se "Den lille havfrue", som både lykkedes med humor, følelsesladethed og altså også uhygge.

5/6