Forandringer

Af en række forskellige årsager har jeg valgt at ændre min top 100 til en liste over "Ekstraordinære Filmoplevelser".

Inspireret af Roger Eberts "Great Movies" koncept, giver denne opsætning bedre mulighed for at få alt med uden at skulle ofre andet og bekymre sig om rækkefølge. Således er det nu udelukkende mine 10 favoritter (hvoraf 3 stadig mangler at blive offentliggjort) der er nummereret. De øvrige film er i stedet inddelt i kategorier (som muligvis skal pindes yderligere ud løbende). Samtlige film kan findes under etiketten "Ekstraordinære Filmoplevelser" og en liste over filmene kan findes under fanebladdet med samme titel.

Jeg hører gerne feedback på dette tiltag og håber at det vil give yderligere luft til nye tiltag på bloggen her samt de øvrige steder jeg slår mine folder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar