Overvejelser: 'Showcase 2013'

Ligesom sidste år skal jeg ikke fortabe mig i karaktergivning af de afgangsstuderendes forestillinger, for det er ikke hvad denne her aften handler om. Den handler om at fejre nogle særdeles dygtige mennesker der har arbejdet hårdt for at nå til denne aften . Alt det mod, den karisma og de sikkert massevis af sang- samt dansetimer det må have krævet, skal stå sin prøve for et betragteligt publikum. Dette er altså ikke en anmeldelse på lige fod med min øvrige aktivitet som kulturblogger, men blot nogle overvejelser om aftenen, forestillingerne og musicalformatet.

Alle billeder er lånt fra Fredericia musicalakademis facebookside.
Spillerne
Karisma er en væsentlig del af det der udgør disse performeres fremtid og det var således også alsidigheden der var fortegnet for denne aften. Der er drysset en fornem mængde stjernestøv udover spillerne. Samtidig er det ufravigeligt at der var medvirkende der gjorde sig mere bemærkede end andre. Formentlig vil der være forskel fra tilskuer, men jeg føler mig ganske sikker på at Jacob Andersen (Emmett Forest i ’Legally Blonde), Martin Skriver (Warner i ’Legally Blonde’) og Anne Fuglsig (Paulette i ’Legally Blonde’) vil være blandt de mest fremhævede blandt de afgangsstuderende. På sin vis er det ufint at trække dem frem i forhold til de andre, men når de har gjort sig særligt bemærkede har det også at gøre med de numre og karakterer de her har fået muligheden for at portrættere. Gruppen får som helhed vist deres flair for musikken, sangene og ikke mindst komedien. Mindre tydeligt bliver de dramatiske kvaliteter, hvilket har at gøre med de forestillinger der er blevet valgt. 


Forestillingerne
Nu skal dette indlæg ikke i så omfattende grad som normalt handler om forcer og fejltrin i forhold til de opsætningsmæssige detaljer, men med den antagelse in mente at hele idéen om at lave en showcase er at fremvise afgangselevernes evner i en dynamisk og relaterbar setting, er jeg nødt til at binde et par konstruktive ord til min overordnede ros af spillernes evner, karisma og professionalitet. Den første forestilling aftenen bød på var ’Legally Blonde’, baseret på filmen af samme navn. En candyfloss indpakket sag, der bogstaveligt talt er meget lyserød og som er en noget forudsigelig historie om en pige der bliver til kvinde og opdager at jagten på en mand ikke er det eneste der er væsentligt i livet. Meget kunne siges om ’Legally Blonde’, som fortælling og komedie ikke mindst, men stærk er den separat betragtet ikke. De studerende giver til dels liv til musicalen og især træder førnævnte Andersen og Skriver, samt Lea Palme Malinovsky som har hovedrollen, frem. Forestillingen gør i princippet hvad den skal, giver luft til at aftenens centrale kunstnere, kan fremvise deres evner, men for mig, klingede den en smule tomt som historie, hvilket er lidt af en skuffelse efter sidste års fortræffelige ’Into the Woods’, som var morsom og energisk, men også havde en kant og noget relaterbart i sig. Overordnet set må jeg dog sige at jeg foretrak ’Legally Blonde’ over den opfølgende forestilling: ’Smokey Joe’s Cafe – The songs of Leiber and Stoller’. 

 
 
Denne del af aftenen blev domineret af en mere jukebox præget musical, som sprang vidt omkring uden en tilstrækkeligt klar rød tråd. I modsætning til sidste års formidable opsætning af ’Young Frankenstein’, som Fredericia Teater efterfølgende har lavet planer om at opføre som en fuld produktion, er her meget lidt for publikum at holde sig fast på. Jeg er med på at Showcase er en afsked eleverne tager med deres skole, men her bliver det for internt for en udefrakommende og stykket kommer til at lugte lidt for meget af sidste skoledag og lidt for lidt af at være et egentligt værk, såfremt dette var intentionen. Det er samtidig en virkelig skam at man ved ikke at vælge en lidt mere tungtvejende anden forestilling, misser chancen for at vise spillernes dramatiske evner i en forestilling med lidt mere vægt. Med alt det sagt, er der nogle formidable sangmæssige præstationer at finde her. Christina Marie Skodborg markerer her virkelig sig selv i sangen ’I’m a Woman’, hvor hun fremviser sin imponerende rækkevidde som sangerinde. Den komplette showstopper leveres imidlertid af Anne Fuglsig der med ’Fools Fall in Love (Reprise)’ fuldstændig tog vejret fra både undertegnede og det øvrige publikum. Det havde ikke den store kontekst, men det øjeblik Fuglsig her skaber med sit publikum, er for mig at se et klart eksempel på hvad musicals, med sin kombination af lys, musik og sang til at skabe helt unikke stemninger kan. Det er også det mest positive jeg kan sige om denne anden afdeling, for til trods for at den var noget rod, og flere af de interne ting burde have været skåret fra, viste den trods alt at musicalformatet kan strække sig fra en ekstrem til en anden og at det ikke tager mange øjeblikke for en sand performer og det rette set-up at skabe en stemning.



Opsummering
Sidste år glædede jeg mig over det mørke de to Showcase forestillinger repræsenterede og bad Fredericia Teater om at tage sådanne forestillinger med i deres fremtidige overvejelser. Jeg har ikke så høje tanker om mig selv at jeg forventer at mine skriverier har haft nogen betydning for deres beslutning, men faktum er at teatret har lovet os nogle blodige, mørke og til stadighed morsomme musicals jeg efterlyste og det gør mig ivrig for at nå frem til næste sæsons opsætninger af ’Young Frankenstein’ og ’Lizzie’. I år er der et mindre klart udtryk i de nyuddannede musicalperformeres udtryk, hvilket gør det svært at samle oplevelsen som en helhed i sit hoved. Således bliver det i højere grad øjeblikke der står tilbage for mig og det bærer min lille overvejelse måske også præg af. Er de 7 færdiguddannede et udtryk for hvilken kvalitet man kan forvente inden for dansk musical, går vi på den front en lys fremtid i møde - ingen tvivl om det - og det er sandsynligvis det vigtigste at tage med sig hjem fra en aften som denne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar