Columbo

Politimanden Columbo (Peter Falk) sendes fra afsnit til afsnit ud på forskellige mordsager, og formår som oftest at snøre den skyldige således at personen selv ender med at afsløre sin skyld.

Åbningsbilledet fra den Spielberg instruerede episode: "Murder by the Book"
Plotsummeringen er ganske kort for en serie som "Columbo". Årsagen hertil er selvfølgelig at serien meget er baseret på en afsnit til afsnit struktur, og som sådan ikke har nogen fortløbende historie. Et holdepunkt mister seeren imidlertid aldrig, og det er den kære betjent i centrum. Ukueligt og kun sjældent rystende på hånden, løser Peter Falks Columbo nogle af de mest snedige mordgåder der er produceret til tv. En del af seriens form er naturligvis at vi som seere er klar over hvem, og hvordan mordet er blevet begået. Bortset fra et enkelt afsnit, er der i seriens oprindelige 7 sæsoner ikke et eneste afsnit hvor man kan lade sig overraske af udfaldet af de enkelte mordsager. Hvad man til gengæld får lov at deltage i, er forsøget på at gennemskue hvad der vil afsløre de respektive afsnits skurke, og hvorledes deres reaktioner vil være. Jeg skal i den forbindelse ikke nægte at der af og til er et vidst mønster i netop de skyldiges reaktioner når de afsløres, men som oftest forsøger serien at gøre tingene anderledes fra afsnit til afsnit.

Fra venstre: Vincent Price, Martin Sheen & Johnny Cash, som alle har gæsteoptrædener i seriens tredje sæson.
Til at variere løjerne en smule undervejs, understøttes seriens hovedrolleindehaver Peter Falk, af en hel række af store navne, som dog ikke nødvendigvis er kendt for skuespil. Så forskelligt er udvalget, at seriens gæsteoptrædener går fra countrysanger Johnny Cash ("Swan Song") til gyserstjernen Vincent Price ("Lovely but Lethal"). Et glimt får vi sågar af en ganske ung Martin Sheen ("Lovely but Lethal"), som er så uheldig at blive aflivet i en af seriens afsnit. Over alle gæstestjernerne stråler naturligvis Peter Falk selv, som desværre afgik ved døden i juni 2011. Falk har et så fast greb om karakteren, at det kan være svært ikke at holde af den lille mand, som ofte fører sig klodset frem, men alligevel altid når frem til sandheden. En vis udvikling kan karakteren imidlertid også siges at have gennemgået, og det kan ses hvis man oplever enkelte af seriens tidligste episoder, hvor den kølige og eftertænksomt problemløsende Columbo, er en smule mere hårdtslående, og en enkelt gang sågar ondskabsfuld. Den Columbo vi kender og elsker er lykkeligvis også ham der eksisterer i de fleste af seriens afsnit, og uanset om han har erhvervet sig en hund, er ved at fortælle om sin kone eller lige har 'et spørgsmål mere', kan det som sagt være svært ikke at synes om ham.

Også Janet Leigh har gæstet serien, det gjorde hun i femte sæsons åbningsepisode: "Forgotten Lady", som er blandt mine favoritter.
Stemningen er for mig hvad der i bund og grund gør "Columbo" til den underholdende serie den er. På mange måder må det opfattes som perverst at betegne en krimiserie som værende hyggelig, men det er "Columbo" altså ikke desto mindre. Det kan imidlertid kun siges delvist, idet åbningssekvenserne fra tid til anden bliver reelt intense og skønt de ikke er uhyggelige, er de under alle omstændigheder ofte stemningsfulde. Instruktør Steven Spielberg lagde da også et højt niveau med sin instruktion af seriens første egentlige episode (der var produceret to piloter før Spielbergs afsnit). Afsnittet "Murder by the Book" er ikke alene med til at åbne serien, men er også en af de fineste afsnit, idet at man allerede her kan mærke Spielbergs fornemme evner som instruktør. For eksempel står åbningen af episoden meget stærkt i denne anmelders hukommelse, idet den akkompagneres af lyden fra en skrivemaskine, der manisk skrives på. Det er den slags små greb som gør åbningssekvenserne interessante, og også senere episoder har haft spændende tag på den indledende del af afsnittene.

Det skal retfærdigvis siges at serien fortsatte nogle år senere med et par kortere sæsoner, denne anmeldelse omfatter kun de første syv sæsoner, idet det er dem jeg har haft mulighed for at se. Ifølge Imdb har serien i alt 13 sæsoner, og den sidste episode der blev skabt var "Columbo Likes the Nightlife", som markerer den sidste gang Peter Falk spillede den ikoniske rolle som Columbo. En rolle som Falk få år efter sages at have glemt, grundet fremskreden demens. Falk døde den 23. Juni 2011.

Med syv sæsoner, og afsnit der varer lidt over en time stykket, er der naturligvis nogle afsnit som enten ikke lever op til standarden, eller netop kun gør dette. Det skal serien ikke som sådan klandres for, og personligt har jeg ikke oplevet serien som værende hård at sidde igennem. Tværtimod finder jeg at Falk altid holder serien vital og levende, og de ofte tragiske historier der ligger til grund for mordene, enkelte gange formår at røre momenter af melankoli, nostalgi og sågar poesi. Den svingende kvalitet trækker en karakter ned i forhold til den 5er mange af seriens bedste afsnit fortjener. Ikke desto mindre er dette endnu en serie man ikke må misse, hvis man som jeg elsker serier der tør dvæle ved deres historier, og måske endda selv kan finde på at sidde og længes en smule efter simplere tider.

4/6

Ingen kommentarer:

Send en kommentar