Beware of Bad Movies #3: Eat, Pray, Love

"Beware of Bad Movies" anser jeg som værende en slags service til bloggens læsere, og en mulighed for at advare om film der er så ringe, at de ikke engang er værd at se for deres elendige kvalitets skyld. Film som "Jaws 3-D", "The Room" og The Asylums "Mega Piranha" er film der er værd at se fordi de er så dårlige at de bliver gode. Den slags film vil ikke blive nævnt her. De film der her nævnes, er meget ringe, meget kedelige og på alle måder flade oplevelser.



Denne film vil gerne en hel masse. For det første vil den gerne fortælle noget om den livsstil mange mennesker i den vestlige verden fører. Dernæst vil den gerne fortælle en historie om en kvinde og sidst, men ikke mindst, vil den gerne fortælle om kærligheden. Fællesnævneren for disse ideer er, at de i høj grad er blevet berørt tidligere. Filmen er ligesom hovedpersonen en turist i de lande, der besøges, og dens overvældelse af disse lokationer er en af filmens største svagheder. For hvordan skal man komme under huden på noget, man blot betragter på afstand? Hvis man fra filmskabernes side ønskede at fortælle om livet i eksempelvis Italien, hvorfor så ikke følge en italiensk familie og se dem leve deres liv? Det ville naturligvis fjerne muligheden for at caste Julia Roberts i hovedrollen, men det ville formentlig også have været en bedre film.

Roberts’ insisterende voice-over kommer til at virke ekstremt overforklarende og i den grad skærer hver eneste pointe ud i pap for seeren. Ikke meget overlades til seerens egne analytiske evner. Roberts karakter virker nærmest som om, hun er dybt forvirret og blot går fra mand til mand for at få råd. Det er ironisk, at det netop gang på gang er mænd, der hjælper hende og taler fornuft til hende, når filmen netop forsøger at promovere kvindelig selvstændighed. Det taler ærlig talt ikke til den moderne kvindes fordel, at Roberts, til trods for sin styrke, næsten ikke foretager nogle valg på egen hånd og samtidig hele tiden opfører sig som om, hun er alene imod verden.


En usympatisk hovedkarakter, en voldsomt overdrevet spilletid og al for megen prædiken om den vestlige verdens åndelige begrænsninger. Denne film vil så meget og formår i forsøget på at gøre meget ikke at gøre noget som helst. Den vil så hjertens gerne være spirituel og rørende, men den ender i langt højere grad med at virke overfladisk. Filmen har en oppustet spilletid og er overdrevent selvhøjtidelig, hvilket gør den næsten ubærlig at komme igennem.

Consider yourself warned.

2 kommentarer:

  1. Bogen var fantastisk!
    Filmen er noget nær det værste lort!

    SvarSlet
  2. Bogen har jeg ikke læst, men er så enig omkring filmen :)

    SvarSlet